20%
Lettmann Magellan LV Touring Plus, DCS

Lettmann Magellan LV Touring Plus, DCS

14.399,20 DKK 17.999,00 DKK

(inkl. moms)

Ingen bedømmelse

Lettmann Magellan LV Touring Plus, er en ny version af Magellan, der har lidt mindre volumen. Magellan LV er en hurtig allround havkajak, der går rigtig godt i bølger.

Magellan LV er en stabil og hurtig havkajak, der er nem at pakke til ture, men også harmonisk at ro ulastet. Magellan LV er retningsstabil og meget lidt sidevindsfølsom. Efter vores mening er Magellan LV mere afbalanceret og ligger lidt bedre i vandet end den "store" Magellan, når den ikke er lastet. Derfor har vi valgt kun at lagerføre LV-modellen. LV = Low Volumen har faktisk ganske pæn volumen, og der er stadig rigelig plads til en 14-dages tur. Magellan LV kommer standard med 3 pakkeluger, Lettmann's gode "Balance" rorsystem, dæksliner m.m. og Lettmanns MAC Cockpit = Multi Adjustable Cockpit, hvor både sæde, rygstøtte, lårstøtter og fodstøtte kan justeres, så du får en perfekt siddestilling. Den 3. luge i fordækket har et vandtæt rum på 8 liter. "Balance" roret går længere ned i vandet og er konstrueret som et afbalanceret ror ligesom på en moderne kølbåd. Det giver bedre styring især i bølger, hvor det ikke så let ryger ud af vandet. Det kan selvfølgelig også klappes op, når du skal ind og ud fra kysten, og fodpedalerne giver fast støtte til fødderne samtidig med fuld kontrol over roret. Magellan er som standard lavet i Diolen glasfiber og højkvalitets polyester (DCS = Diolen Composite System). Diolen har en højere brudstyrke end den traditionelle glasfiber, som ellers bliver brugt til mange havkajakker.

Længde 550 cm, bredde 57 cm, vægt 26 kg, maks. last 150 kg, cockpit indvendigt 79 x 40 cm