P&H Delphin 155, CoreLite X

P&H Delphin 155, CoreLite X

15.099,00 DKK

(inkl. moms)

Ingen bedømmelse
Ekstra let og stærk i CoreLite X materialet.

Delphin er en havkajak fra P&H, der er lavet specielt til sjov i bølger. Den er nem og rar at ro på fladt vand, og den har vist sig som en virkelig god allround dagturs-kajak, men det er især i bølger. at den udmærker sig ekstraordinært. Denne model er lavet i CoreLiteX, som er en ny type plast-materiale, som er stivere, mere slidstærk og utrolig nok lettere end de "normale" plastmaterialer, som ellers bruges til kajakkerne. Det betyder, at den er utrolig slid- og slagstærk, mere formstabil i vandet og lettere at bære på land. Vægtbesparelsen er omkring 1-2 kg for denne kajak, hvilket godt kan mærkes, især hvis kajakken f.eks. skal løftes op på taget af en bil.
Prøv at læse anmeldelsen her.
Kan du lide at lege i din kajak, elsker du at lave grønlændervendinger og tage ud, når der er bølger, så bør du prøve Delphin. At den så også er nem at ro på fladt vand og perfekt til en weekendtur, det er bare en ekstra bonus! * Cockpittet er flyttet tilbage og bagenden gjort dyb og lige, hviket giver god retningsstabilitet og forlænger vandlinien. Det giver bedre hastighed gennem vandet. * Et godt spring i skroget (bue i skrogets længderetning) giver fantastisk manøvredygtighed. * En næse med god volumen designet med masser af løft, så den afviser vandet og hurtigt kommer ud af bølgerne. * Markant knækspant skrogfacon (en skarp kant i hver side af bunden) giver stor stabilitet og en god planende overflade i bunden, når du surfer bølger. Samtidig giver det bedre respons, når du kanter kajakken. * Et lavt bagdæk kombineret med P&H's ergonomiske og justerbare lårstøtter gør Delphin nem at rulle. * Store luger og en lille "dagluge" foran cockpittet gør Delphin fortrinlig til ture med oppakning. * Den justerbare finne gør det nemt at ro lige ud i kajakken i sidevind. Har du behov for ekstra hjælp til at styre, så er Delphin forberedt til montering af ror (ror er ekstraudstyr). Delphin fås i 2 størrelser: Delphin 150 til mindre og mellemstore personer og Delphin 155 til mellemstore og større personer. Vejer du under 75-80 kg skal du nok vælger 150-modellen og vejer du mere skal du vælge 155-modellen. Længde 485 cm, bredde 57 cm, cockpit indvendigt 81 x 42 cm, volumen 290 liter, maks. last ca. 130 kg, vægt ca. 26 kg