Epic V11

Epic V11

Pris fra 22.999,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Epic V11 er i princippet en mindre udgave af V12, men er alligevel sin helt egen. V11 er designet i en balance mellem længde, stabilitet og volumen i skroget for at opnå større manøvredygtighed, virkelig gode surf egenskaber, men uden at gå på kompromis med hastigheden. "Bulen" under benene mellem sæde og fodstøtte er lidt mindre i forhold til V12, og der er en anelse kortere til fodstøtten, hvilket ofte giver bedre siddekomfort for roere med korte ben. V11 kan dog stadig rumme roere med højder fra 155 - 195 cm, så selv ret høje personer kan ro en V11. Til sammenligning hedder intervallet for V12 165-201 cm.

Siddekomfort og ergonomi er som altid en topprioritet hos Epic, og V11 er ingen undtagelse! V11 er ligesom V12 mere stabil end V14, men mere levende (og hurtigere) end V10.

 

Længde 579 cm, bredde 43 cm, dybde 33 cm, maks. last 120 kg, passer roere på 155-195 cm i højden.

 

Vægt i Ultra konstruktion 10,7 kg, lavet med vævet carbon og kevlar materiale, Nomex honeycomb kerne, vacuum støbt og bagt i ovn under hærdning. Hvid m/røde ender.

Vægt i Elite konstruktion 9,4 kg, bygget ligesom Ultra, men med 3K carbon i stedet for den traditionelle vævede carbon og kevlar. Sort m/hvide ender og cockpit.