Islander Salsa toerkajak

Islander Salsa toerkajak

6.499,00 DKK

(inkl. moms)

Ingen bedømmelse
Nem toerkajak og fint alternativ til kano.

Islander Salsa er en alsidig kajak til 2 personer + evt. et mindre barn (eller en hund :-)), men du kan faktisk også godt ro den alene.

Salsa er et godt alternativ til en sit-on-top kajak - den er også åben og dermed nem at komme ind og ud af, men du sidder meget mere tørt end i en sit-on-top, hvilket på vores breddegrader med vores vandtemperatur faktisk er rigtig rart.

I en sit-on-top sidder du hele tiden i en vandpyt og vandet skyller nemt ind. I Salsa "sit-in" kajakken sidder du bare mere beskyttet. Det er rigtig rart.

Salsa er generelt en meget stabil og let roet kajak. Den integrerede finne giver god retningsstabilitet, så det er ikke svært at styre, selv om der lidt vind og bølger. Ror I ofte to sammen eller vil du gerne have et barn med på vandet, så er Salsa perfekt. En toerkajak gør det nemt at følges ad, selv om man ikke fysisk er lige stærke. Samtidig er den billigere end to enerkajakker. Største ulempe ved en toerkajak er normalt, at den ikke er nem at ro alene, men dette kan rent faktisk også lade sig gøre med en Salsa. Denne type åbne toerkajakker er også et godt alternativ til en kano. I forhold til en kano har Salsa flere fordele: Den er nemmere at ro og styre, fordi du ror i begge sider med en pagaj frem for kun i den ene side med en paddel. Den er mere retningsstabil, fordi den har en indbygget justerbar finne. Den har en lavere profil, hvilket gør den mindre vindfølsom. Den er hurtigere, fordi den er smallere og nemmere at ro. Den er mindst lige så stabil selvom den er smallere, fordi du sidder lavere, hvilket giver et lavere tyngdepunkt. Den klarer bølger bedre, fordi den er mere lukket i enderne og har et lavt tyngdepunkt. Den har et stort vandtæt pakkerum i bagenden - en kano er bare helt åben. Sæderne er mere komfortable, fordi de er polstrede, justerbare og har både kopholder og en behagelig rygstøtte. Kanosæder er normalt uden rygstøtte og uden polstring. Derudover har Salsa udstyrsdetaljer som f.eks.: * Justerbare fodstøtter * Indbygget opdrift i forenden * Bærehåndtag i enderne * Indbygget låsebeslag, så kajakken kan låses fast * Elastikker på dækket til at fastholde småting Generelt får du utrolig meget kajak for pengene i en Salsa. Den har da også haft stor succes siden sin introduktion.

Længde 411 cm, bredde 76 cm, vægt 35 kg, maks. last ca. 215 kg, cockpit udvendigt 202 x 56 cm