Havkajak pakkeløsning - WIG Kayaks 420 Sport Glasfiber

Havkajak pakkeløsning - WIG Kayaks 420 Sport Glasfiber

8.999,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Kom nemt igang og spar penge med en samlet pakkeløsning. Kvalitets glasfiber havkajak med ror og flot finish, også er den produceret i europa.

Udstyret der følger med denne kajak er en meget fin standard. 

Denne pakke er lavet specielt til dig der gerne vil have en lækker glasfiberkajak. Udstyret i denne pakke er i høj  kvalitet og meget funktionelt så du oplever, hvor sjovt og let det er at ro kajak. Udstyret i denne pakke gør det ikke bare let at komme igang, men det er også valgt ud fra, at du skal kunne have glæde af det i mange år. Kajakken og udstyret skal kunne holde til at blive brugt uden at du skal bruge en masse tid på vedligehold og reparationer.

Du får udstyret gratis med kajakken og betaler kun kajakkens pris på 8.999 kr.

 

Pakken indeholder:

 

Wig Sport 420

Let og kompakt havkajak til motion, naturoplevelser, dagsture m.m. Stabil og let at ro, og let at løfte op på taget af bilen. Den relativt korte længde gør nem at manøvrere både på vandet, og når du skal håndtere den på land. Behageligt polstret sæde med god rygstøtte giver god siddekomfort. Passer til personer op til ca. 185 cm i højden.

Kajakken er produceret af WIG Kayaks i Polen, som producerer i en rigtig god kvalitet med alle de rigtige komponenter, som du også finder på de dyre havkajakker. Du får virkelig meget kajak for pengene!

Længde 420 cm, bredde 61 cm, cockpit 41 x 85 cm, vægt 21 kg, 3 luger, rorsystem

 

TNP Sea pagaj, glasfiber skaft

Solid og behagelig pagaj med et relativt smalt blad og glasfiber skaft. Det gør pagajen lettere at trække gennem vandet og mindre vindfølsom, men du vil kunne få mere fart på kajakken over en kortere distance med et bredt blad. Til hygge- og turroning anbefaler vi normalt det smalle blad, mens det brede blad er bedre til motionsroning og kortere ture med lidt mere fart. Glasfiberskaftet gør pagajen lettere og varmere at holde på i forhold til alu-skaftet. Bladstørrelse: 48 x 14 cm Areal på blad: 626 cm2 Vægt af hele pagajen: ca. 1.050 gram (varierer lidt med længden)

 

Hiko Swift

Enkel og velsiddende svømmevest, der kan justeres i siderne, i livet og på skuldrene. Virkelig god pasform og bevægelsesfrihed. Forsynet med refleks for bedre synlighed på vandet. Leder du efter en enkel og komfortabel vest udført i en slidstærk kvalitet, så behøver du ikke lede længere:-)

 

Hiko nylon cockpitovertræk

Cockpitovertræk i slidstærk nylon med justerbar elastik i livet og ved cockpitkanten, seler så det ikke glider ned når du ror og frigørelsesstrop, så det er nemt at få af kajakken. Cockpitovertrækker er vandtæt med tapede sømme. Et gennemført overtræk i super kvalitet til en skarp pris. Fås i flere farver og størrelser, så det passer til næsten alle kajakker, uanset om du ror havkajak, turkajak eller kapkajak.