Citius 41 kapkajak, Carbon honeycomb

Citius 41 kapkajak, Carbon honeycomb

27.999,00 DKK

(inkl. moms)

Ingen bedømmelse
Master-klasse kapkajak. Virkelig god stabilitet i forhold til bredden.
Model/Varenr.: K-CITIUS41-A
stk.

Citius 41 er nyeste model fra Citius. Den er smal som en kapkajak, men mere stabil. Den er relativ flad i bunden og har ikke så meget spring (bue i bunden/banan-form) som kapkajakkerne. Mindre spring giver den god retningsstabilitet og et godt glid gennem vandet, hvor den ikke hopper så meget fra side til side. Springet gør, at du kan få kajakken til at løfte sig lidt højere op i vandet på en sprint-distance, hvilket giver en anelse mindre vandmodstand. På de længere distancer kan du alligevel ikke trække kajakken ud af vandet, som du måske kan på en 500 meter, derfor giver det god mening at prioritere glidet gennem vandet og retningsstabiliteten i vind og bølger, frem for vandmodstanden på en 500-meter, når kajakken nu er lavet specielt til de længere distancer. Citius 41 har kapsæde med 4 sædeskruer og en fodstøtte, som kan flyttes med et enkelt greb uden skruer, splitter og lignende. Det er nemt og robust og falder aldrig ud.

Citius Carbon A+ er lavet i en ren carbon konstruktion, der er vacuum-støbt med epoxy i en meget stiv og let sandwich konstruktion med klar gelcoat på både dæk og bund. Den er helt sort, så du kan se det sorte kulfibervæv gennem gelcoaten. Den har en rød stribe på dækket som kontrast til det sorte. Den er lavet med en utrolig flot finish også indeni. Den er ikke billig, men den er super let og super flot! Længde 520 cm, bredde 41 cm, vægt ca. 8,5 kg.

OBS! Kajakken på billedet er IKKE i Carbon honeycomb, men den almindelige glasfiber udgave, men faconen er selvfølgelig den samme.