Trustpilot

Epic V7 PE Surfski Kajak

12000
12.000,00 DKK

SKU: Epic V7 PE Surfski Kajak

Lagerstatus: På lager / web-lager

V7 var den første surfski fra Epic i plast
Billigere og super robust i forhold til surfski lavet i composit materialer
Perfekt SurfSki til begynderen eller den let øvede 

Loading...

* Påkrævede felter

Beskrivelse

Detaljer

Epic Kayaks
V7 er den første surfski fra Epic (og på markedet i det hele taget) i rotationsstøbt polyethylen plast. Det gør den billigere og super robust i forhold til surfski lavet i composit materialer. Epic har formået at holde vægten nede på omkring 23-24 kg og bibeholdt en god stivhed i skroget ved at bruge en speciel nyudviklet 2-lags konstruktion. Normalt bruger man enten en 1-lags eller en 3-lags kontruktion i plast. 2-lags konstruktionen er genial, fordi du får en hidtil uset kombination af stivhed og lethed i plast. V7 er stabil - de fleste vil kunne ro en V7 uden problemer. Selv som nybegynder vil du hurtigt blive fortrolig med en V7. Til gengæld er den hurtigere end nogen anden polyethylen kajak, som vi har prøvet. Epic ved virkelig, hvordan man fartoptimerer en kajak og giver den de bedste surfegenskaber på vandet. Lidt specielt for en surfski, så har V7 en lasteluge i bagdækket, så der kan pakkes baggage ned i kajakken. Der er monteret skot indvendigt i kajakken på begge sider af lastrummet, således at kajakken stadig kan bære roeren, selv hvis lastrummet fyldes helt med vand. Det giver ekstra sikkerhed især i store bølger. V7 leveres standard med Epics geniale bailer til at tømme cockpittet for vand og universal-ror i kulfiber og titanium. Det er monteret inde under kajakken ligesom på andre surfski og kapkajakker og styrer virkelig effektivt. Hvis du ror meget på lavt vand, så er V7 også forberedt til montering af et Smarttrack vipperor. Det styrer ikke helt så godt som Universalroret, men det kan til gengæld vippe op, hvis det rammer sten, hvilket Universalroret ikke kan. V7 er også monteret med kulfiber fodstøtte, fodstrop og kulfiber bærehåndtag i siderne, så kajakken er virkelig nem at bære alene. Vi har testet den første V7 i Spanien ved Tarifa (hos Epics surfski center). Det var nemt at ro den på fladt vand med 10 km/t og vi fik den op på 15 km/t i en spurt. En af de andre roere fik den op på 17 km/t. I medvind og store medbølger kom vi op på over 20 km/t i maks. fart og lå med gennemsnitshastigheder omkring 15-16 km/t. Det er virkelig hurtigt i en hvilken som helst kajak og helt utrolig hurtigt (og sjovt!) i en plastkajak. Hurtigheden gør, at det er nemmere at ro og nemmere at surfe bølger. Når du ror i medbølger og gerne vil surfe med på en bølge, så skal du accelerere kajakken op til bølgens hastighed for at komme med bølgen og blive på bølgens forside. Kommer bølgen med 14 km/t og din maksimale fart er 13 km/t, så kommer du ikke med. Så oplever du bare, at bølgen passerer under og forbi dig. Derfor er det meget sjovere at ro i bølger i en hurtigere kajak i forhold til en langsommere kajak. Du kommer simpelthen til at fange mange flere bølger og dermed til at have det meget sjovere på vandet, og du skal arbejde meget mindre! Det kan vi godt li' :-) Samtidig styrer den virkelig godt i bølgerne - den har spring og volumenfordeling i skroget, så den ikke graver sig ned i bølgerne, men er nem at kontrollere og styre.

Specifikationer

  • Længde: 17' (5.20m)
  • Bredde: 21.25" (54cm)
  • Dybde: 14" (35cm)
  • Max vægt: 297 lbs (135kg)
  • Storage Capacity: 9.5 gals (42L)
  • Paddler Fit: 4'9" to 6'7" (1.45m to 2.01m)

Polyethylene 

  • 53 lbs (24 kg)
  • Rotomolded Polyethylene 
  • Marbled grey with integrated graphics

Lidt om Epic Kayaks
Epic har designet og håndlavet surfskier, kajakker og pagajer i over 20 år. Epic støtter surfski-uddannelse, surfski-atleter og kajakløb rundt om i verden. Epic bestræber sig på at designe og bygge legendariske kajakker, men innovative funktioner, i aller højeste kvalitet. Når du køber et Epic produktet, er du sikret kvalitet og design er helt i top.

Hvorfor tilføje en kajakvest?
Selv de mest rutinerede kajakroere kan blive overrasket. Med en redningsvest kan du færdes på havet med tryghed og være godt forberedt, hvis uheldet er ude og du skulle falde i vandet. At tage ud på vandet uden en svømmevest, er det samme som at køre bil uden sele. Det er dumt! En svømmevest er behagelig at have på, og giver dig ekstra opdrift hvis du ryger i vandet. Derfor anbefaler vi, at du altid benytter svømmevest, når du skal på dit næste eventyr på vandet.
 
epic

Fragt og levering

Lynhurtig levering med GLS til pakkeshops og erhvervsadresser til en fast lav pris på kr. 49,-

Levering til private adresser med GLS koster kr. 119,-

Levering af kajakker, faste surfboards, og andre større varer bliver leveret med vognmand til kr. 700,-

Lagervarer leveres på 1-2 hverdage og du modtager mail med trackingoplysninger når GLS har modtaget pakken.

GLS logo  GLS pakkeshop

Om Kano & Kajak Butikken

1000m2 stor fysisk butik med alt hvad du ønsker til Kano og Kajak. Kano & Kajak Butikken startede i foråret 1995. Vi har lige fra starten kun koncentreret os om kajakker, kanoer og tilbehør til disse. Vi kan levere ALT til kano- og kajaksport. Vi fokuserer ene og alene - året rundt - på det vi er bedst til, nemlig kajak og kano og special grej til at komme på vandet. 

Kano & Kajak Butikken har over 5.000 forskellige varer som alle har med kano og kajak at gøre. Vi har altid -  også om vinteren - flere hundrede både på lager. I udstillingen i butikken har vi altid langt over 150 forskellige kajakker og kanoer, som du kan kigge på. Der findes ikke mange steder i Europa, hvor du finder et bedre udvalg samlet på et sted.
Vi har kun special nørder med en særlig gejst for sporten ansat og vi elsker det vi laver. Det skinner igennem når vi skal guide dig til det rigtige udstyr. 
Vi er og bliver Danmarks største kajak butik med det største udvalg fra de bedste og største producenter! 


Vi sender varer og kajakker fra kajak.dk hver eneste dag. 

Åbningstider:
Mandag-fredag: kl. 10 - 17.30
Lørdag: kl. 10 - 14