35000

NDK Echo havkajak m/finne - CUSTOM

35.000 kr.

NDK Echo er designet til den mindre roer, den er hurtig og manøvredygtig
Kajakken er udstyret med Keyhole cockpit
CUSTOM - Leveringstid ca. 7 månder - Kontakt os for mere præcis leveringstid

Størrelsesguide : Størrelsesguide

Maximum 100 characters

Maximum 100 characters

Maximum 100 characters

Maximum 100 characters

Maximum 100 characters

BESKRIVELSE

ECHO fra Nigel Dennis Kayaks er en hurtig kajak med større lasteevne til længere ture. Kajakken specielt designet for den mindre roer. Kajakken har et lavt agterdæk for at gøre det lettere at rulle og et keyhole cockpit der både giver excellent greb om kajakken og samtidigt tillader hurtig udstigning, når dette behøves. Det skråt hældende skot bag sædet medfører, at kajakken kan tømmes helt for vand, kun ved at løfte stævnen. Kajakken er monteret med det nye High Performance glasfibersæde der er højere, men som kan justeres frem og tilbage. Monterede skum hoftepuder hjælper til at justere cockpitstørrelsen. Kajakken er nem at rulle, som enhver anden ”Greenland style” kajak.

ECHO karakteristika:
Et lavt agterdæk som gør kajakken let at rulle.
Et smalt, men meget veltilpasset cockpit, som gør den let at komme ud og ind af i brændingen når det skal gå hurtigt og som sikrer et godt ”greb” i kajakken og dermed en fin kontrol ved kantning mv. Tre pakrum hvor det mindste er til at nå fra cockpittet mens du sidder i kajakken. Så kan du få adgang til kamera eller lidt mad og vand uden at skulle på land. Skottet bag lændestøtten står skråt og er placeret helt til karmkanten og det gør at man kan tømme kajakken helt for vand ved blot at udføre en T-redning.

Kajakken er meget lidt vindfølsom i hård vind.

Standardudgaven er lavet til at modstå forholdsvis hårdt slid, leg og ture. Dækket lige foran cockpittet er forstærket så man kan trække en fuldt lastet kajak op over i en redningssituation velvidende at der ikke vil opstå en skade.

FIND DET HELT RIGTIGE FARVE TIL DIG HER:

https://www.seakayakinguk.com/sea-kayaks/kayak-colours/colour-simulator

LÆS OM MATERIALERNE HER:

En ting er helt sikkert, en Nigel Dennis kajak fra Sea Kayaking UK er bygget til at blive brugt. Endda misbrugt, hvis man spørger Nigel selv.

Nigel Dennis kajakkerne er måske ikke kajakker med de mest sexede materialer og produktionsteknikker, de er bare solidt håndværk. Glasfiberkajakkerne bliver lavet i flere lag men ikke på samme måde som de moderne vacuum infusion kajakker, fordi Nigel mener, at den slags kajakker kan delaminere, hvis de får en alvorlig skade. I stedet bruges en særlig teknik med hakkede fibre, der presses til et lag og som så håndoplægges. Sammen med en vævet glasfibermåtte giver dette en særlig slagkraftig glasfiber, som selv ved gennemslag ikke vil delaminere. Der er desuden en ekstra kraftig gelcoat, hvilket giver kajakker, som tåler ridser og slag bedre, end kajakker med en tyndere gelcoat.

Denne mere simple produktionsteknik giver glasfiberkajakker, som er lette at reparere på ture og ekspeditioner. De tåler mange slag og masser af slid, især når kajakken skal i vandet eller landes på en strand eller på klippegrund. Så skal du have en rigtig slider kajak, eller på ture hvor du er afhængig af din kajaks holdbarhed, så bør du vælge en Nigel Dennis kajak fra Sea Kayaking Uk.

Standard glasfiber
Selv om dette er standard udgaven fra Sea Kayaking UK, så er der ikke meget standard over kajakkerne i denne glasfiberoplægning. Kajakkerne laves i en særlig glasfiberoplægning med en vævet glasfibermåtte og et lag af hakket glasfiberstrå. Laget med de hakkede glasfiberstrå bliver presset til et jævnt lag, med strå der peger i alle retninger. Dette giver en enorm stivhed og stor slagstyrke, og det giver væsentlig mindre risiko for delaminering ved skader. Metoden med de hakkede fibre kan kun bruges, når kajakken håndoplægges, da man ved indsprøjtning af resin, vil skubbe rundt med fibrene, så de ikke lægger jævnt.

Denne oplægningsmetode giver en kajak, der ikke vil delaminere, når den får en alvorlig skade. Det er en stor fordel på ekspeditioner og længere ture, men også for den almindelige kajakroer i dagligdagen. Selv ved gennemslag, vil skaden begrænse sig til selve hullet og ikke delaminere, hvilket kajakker bygget med Infusion teknologi vil have en større risiko for at gøre ved lignende skader.

Dækket af kajakkerne er ekstra forstærket i området foran cockpittet, så redninger kan ske med fuldt lastet kajakker, med fuld tillid til at kajakken nok skal holde. Dækfittings er indstøbte i skroget, så der ikke er gennemgående huller, hvilket giver en stærkere montering.

Gelcoaten håndoplægges i et ekstra tykt lag, hvilket giver større modstandsdygtighed overfor ridser og slagskader. Valg af farve kan have indflydelse på, hvor hurtigt en kajak kommer til at se slidt ud, hvor selv små ridser kan se meget tydelige ud på de mørke farver.

Skroget har en tykkere gelcoat langs hele kølen, og den er konstrueret, så den kan trækkes op på stenede strande og klipper. Det anbefales ikke at få kajakken monteret med keel strip, med mindre kajakken skal (mis)bruges på ekspeditioner eller trækkes over is. Indvendigt er kølen forstærket med Diolentape, hvilket giver en øget styrke af kølen og en øget stivhed i cockpitområdet. Selve finneboksen bliver støbt ind i skroget, mens glasfiberen bliver lagt. Den bliver ikke limet fast i et udskåret hul, hvilket giver en stærkere konstruktion omkring finneboksen.

Samlingerne mellem skroget og dækket bliver lukket med tape på både inder- og ydersiden. De bliver ikke samlet med H-kanaler, da det gør det umuligt at se præcist, hvor der eventuelt kommer utætheder.

Nigel Dennis kajakker i Standard glasfiberoplægningen er så solide, som kajakker kan laves og de bliver skabt, så de er lette at reparere og vedligeholde. Dette er rigtige slider kajakker, til instruktøren, klubben eller den seriøse kajakroer.

En NDK Explorer i Standard glasfiberoplægning vejer ca. 26 kg.

Heavy Duty/Fleet lay up
Kajakker i Fleet eller Heavy Duty oplægning er især tænkt til klubber, udlejning og kursusbrug, hvor kajakkerne skal kunne holde til dagligt brug år efter år. De er ikke tænkt til den private bruger.

Som det antydes i navnet, så er der mere gods i en Nigel Dennis kajak i Heavy Duty oplægning. Det gør kajakkerne endnu mere slidstærke og slagfaste, og det gør dem også lidt tungere.

En NDK Explorer i Fleet/Heavy Duty udgaven vejer ca. 27 kg.

Elite
Nigel Dennis kajakker i Elite udgaven er bygget efter samme principper som Standard udgaverne, bare i en lidt tyndere oplægning. Det gælder både tykkelsen af glasfiberen og gelcoaten.

Kajakkerne bliver forstærket ved kajakkens stresspunkter og indvendigt langs kølen i bov og stævn, hvilket giver kajakker med lav vægt og som stadig er rimelig stærke. De er lavet efter Nigel Dennis standard, og stadig stærkere i forhold til langt billigere kajakker i glasfiber.

En Nigel Dennis Explorer Elite vejer ca. 22 kg.

50/50
50/50 udgaven er en kombination af ekspeditionsstyrke og letvægt.

Skroget er lavet i Standard glasfiberoplægning, så kajakken har den store slidstyrke og holdbarhed. Dækket er lavet i Kevlar/kulfiber, så kajakkens samlede vægt holdes nede.

En Explorer i 50/50 udgaven vejer 23 kg.

Kevlar/Carbon
Kevlar/Carbon udgaven er til roeren, der går op i vægt og stivhed.

Kajakkerne bliver lavet i en Kevlar-kulfiber hybridmåtte, hvor oplægningen kan varieres efter kajakkens formål. En kajak til fladt vand vil have en lettere konstruktion, og en kajak til mere krævende forhold vil have en kraftigere konstruktion. Dette betyder også, at kajakker i Kevlar/Carbon udgaven kan variere i vægt. Jo stærkere kajakken skal være, jo tungere vil den blive.

I modsætning til kajakkerne i Standard og Elite udgaverne så er en kajak i Kevlar/Carbon udgaven på ingen måde let at reparere.

En Explorer i Kevlar/Carbon udgaven vejer ca. 21 kg, men kan komme helt ned på ca. 18 kg.

DETALJER
Specifikationer
SKU NDK Echo havkajak m/finne - CUSTOM
Brand Nigel Dennis
Materiale Fiberglas
Vælg størrelse One size
Specifikationer

Længde: 507cm
Bredde: 50cm  

LIDT OM BRANDET

Nigel Dennis Kayaks (NDK) er en britisk producent af havkajakker, der er kendt for deres høje kvalitet og præcision i design og konstruktion. Virksomheden blev grundlagt af Nigel Dennis i 1977 og har siden da været en ledende producent af havkajakker. NDK havkajakker er designet og bygget til ekstreme forhold og derfor kan den holde til alt hvad du byder den.
Alt i alt, er NDK et kvalitetsbrand, der leverer højkvalitets havkajakker til erfarne kajakroere og er et godt valg for dem, der søger en pålidelig og højkvalitets kajak til åbent hav.
Er du ude efter en kajak der kan tåle næsten alt hvad du byder den, så skal det være en Nigel Dennis kajak.

OM KANO & KAJAK BUTIKKEN

KONTAKT KANO & KAJAK BUTIKKEN

KAJAK.DK - DK'S STØRSTE KANO OG KAJAK BUTIK.

1000m2 stor fysisk butik med alt hvad du ønsker til Kano og Kajak. Kano & Kajak Butikken startede i foråret 1995. Vi har lige fra starten kun koncentreret os om kajakker, kanoer og tilbehør til disse. Vi kan levere ALT til kano- og kajaksport. Kano & Kajak Butikken har over 5.000 forskellige varer som alle har med kano og kajak at gøre. Vi har altid - også om vinteren - flere hundrede både på lager.

I udstillingen i butikken har vi altid langt over 150 forskellige kajakker og kanoer, som du kan kigge på.

Butik

Åbningstider

    • Mandag-fredag
      kl. 10 - 17.30
    • Lørdag
      kl. 9 - 14
LEVERING

Alle lagervarer sendes indenfor 24 timer med GLS - vi ved det haster!

  • Lynhurtig levering med GLS til pakkeshops og erhvervsadresser til en fast lav pris på kr. 49,-
  • Levering til private adresser med GLS koster kr. 119,-
  • Levering af kajakker, faste surfboards, og andre større varer bliver leveret med vognmand til kr. 700,-
  • Afhentning i butikken i Søborg kr. 0,- (så kan du også se vores fede butik)

 

GLS

STØRRELSESGUIDE