Ofte stillede spørgsmål - havkajakkøb

Skal jeg vælge ror eller finne på min havkajak?

Begge dele virker, og begge dele har primært til formål, at gøre det nemt for dig at ro lige ud. Du ror normalt lige ud 99% at tiden på havet, så det er vigtigt, at det er nemt, uden at du hele tiden skal kompensere ved f.eks. kun at ro i den ene side. Finnen giver kun retningsstabilitet, så du skal bruge pagajen og kroppen, når du vil dreje eller korrigere kajakkens kurs. Roret giver også retningsstabilitet, men kan også dreje kajakken i en blød bue og kan korrigere kursen for dig, således at du kan koncentrere alle dine kræfter om at drive kajakken frem. Derfor vil du også se, at folk som ror løb i havkajak og går op i fart alle sammen har ror på deres kajak for at spare de kræfter, som de ellers skal bruge på at styre. Roret styrer du med fødderne typisk med pedaler som kan vippe eller flytte sig.

Et finnesystem er til gengæld lidt mere enkelt og har færre komponenter. Finnen kan hæves og sænkes med en hånd, mens du kun har faste fodpedaler til fødderne. Du skal altså ikke koncentrere dig om at bruge fødderne, og finnen forsvinder helt væk ind i kajakkens skrog, når den ikke er i brug, hvor et rorsystem normalt sidder udvendigt på kajakkens bagende og nogle gange kan være lidt i vejen, når det ikke er i brug. Der findes dog også kajakker med integrerede rorsystemer, hvor roret ligesom en finne, kan trækkes op i skroget, så det er helt ude af vejen.

Det er ofte et spørgsmål om temperament, om man synes mest om finne eller ror. Finnen er mere enkel og stiller lidt højere krav til din teknik, mens roret er lidt mere effektivt og sparer på dine kræfter, når du ror.

 

Skal jeg vælge plast eller glasfiber? Hvad er forskellen?

Plast/PE/polyethylen er kort sagt billigere og mere slagfast end glasfiber. Glastiber er flottere, har længere total levetid, er lettere, er nemmere at reparere på, har lidt bedre glid gennem vandet og fås i flere designs - også de lidt mere specielle, som måske ikke tiltaler helt så stor en målgruppe. Glasfiber er også stivere, så du kan lave længere kajakker, uden de bliver for bløde og/eller for tunge. Glasfiber kajakker fås ofte også i kevlar eller kulfiber, hvor de så bliver endnu lettere og stærkere, men også dyrere.

Hvis du er hård ved din kajak, hvis den skal lånes meget ud, hvis du altid skal ind og ud fra en stenet strand med bølger, så vælg plastik. Så får du en super robust kajak, som du ikke skal bekymre dig om, og hvor du kun skal bruge et minimum af tid på vedligeholdelse. Du kan sagtens få virkelig gode plastkajakker med rigtig gode sejlegenskaber, super siddekomfort og alt i udstyr, men så er de selvfølgelig også lidt dyrere.

Vælger du glasfiber, så får du alt andet lige lavere vægt, de bedste seljegenskaber og flottere finish. Prisen er i gennemsnit højere end for plastik kajakker, men du kan sagtens få en god glasfiber kajak for mindre end hvad en "high-end" plastik kajak koster.  Hvis du tror, at glasfiber er meget sart, så tænk på hvor mange gamle glasfiberbåde og joller du ser på en havn - både der er både 30 og 40 år gamle, som stadig er flotte og stadig bruges. Der er dog også store forskelle på kvaliteten af glasfiber kajakker, så når du støder på meget billige (5-6.000 kr.) glasfiber kajakker, som måske oven i købet vejer mindre end andre tilsvarende glasfiber kajakker, og som ofte ikke har noget synligt navn på firmaet, som producerer dem,  så pas på. Så er de normalt ikke værd at eje, og så er 5.000 kr. dyrt for noget som ikke virker eller kun virker i kort tid.

 

Er 3-lags plastik eller 3-lags plast sandwich altid det bedste til en havkajak?

Igen er svaret nej. Plastik findes i virkelig mange kvaliteter og kajakker i plast kan produceres på virkelig mange forskellige måder. En god 1-lags plast kan sagtens være både stivere, stærkere og lettere end en billig 3-lags plast sandwich. I øvrigt er 3-lags plast stort set altid bygget op i en sandwich konstruktion med et inder- og et yderlag i massiv plast med et skumlag i midten, som består af PE-plast behandlet med en gasart, der får det til at skumme op, når man støber kajakken. 2 lags konstruktioner i plast benyttes næsten aldrig. 3-lags konstruktionen vil alt andet lige være stivere end en 1-lags konstruktion, men kun hvis kvaliteten af plasten i begge konstruktioner, er den samme. Jo længere en kajak er, jo større er behovet for stivhed i skroget, så lange kajakker er ofte produceret med 3 lag. Du kan let genkende en 3-lags konstruktion ved at farven på indersiden er forskellig fra farven på ydersiden. Har kajakken præcis samme farve på inder- og yderside, så er det normalt altid en 1-lags konstruktion.

1 lag har den fordel, at det er nemmere at reparere på (det er nemmere at svejse) og der er mere "slidbane" i bunden. Det yderste lag på en 3-lags konstruktion er ikke så tykt, så du slider hurtigere ind til skumkernen, end du slider hul i en 1-lags konstruktion. Samtidig er en 3-lags sandwich meget svær eller umulig at svejse på, fordi skumkernen i midten bobler op i svejsesømmen, når man tilfører varme. Derfor laves whitewater kajakker f.eks. altid i 1 lag, da de skal være meget slidstærke - de udsættes jo generelt for langt mere ekstreme belastninger end havkajakker.

Idag er de bedste plastkvaliteter langt bedre end for 10-15 år siden. Idag kan man lave 100% formstabile og stærke kajakker i 1 lag, som for 15 år siden skulle have været 3 lag for ikke at være for bløde. Dette gælder dog kun, hvis man bruger de bedste (og dyreste) kvaliteter i plast, som ofte også stiller større krav til støbeforme, udstyr og teknik hos producenten. De bedste europæiske producenter bruger meget tid på at udvikle produktionsteknikker og udvikle og tage nye typer plast i brug. I Asien handler det ofte bare om at lave det billigste produkt. Og i sidste ende er prisforskellen faktisk ofte ikke ret stor. En stor del af besparelsen ved produktion i Asien bruges på øgede fragtomkostninger for at få kajakkerne til Europa. Kajakker fylder meget og er derfor dyre at transportere over store afstande. Det er bestemt heller ikke særlig klimavenligt at fragte kajakkerne halvvejs rundt om jorden, før de skal sælges.

 

Hvad er en "Kineser-kajak"?

Det er en PE plastik kajak produceret i Kina, som typisk sælges for 4-8.000 kr. Den er typisk "no-name" dvs. uden varemærke, producentnavn eller modelnavn fra fabrikken på kajakken. Importøren opfinder selv et navn til kajakken. Det betyder, at du ikke kan finde uafhængige anmeldelser og producenten er anonym. Hvorfor tror du, at en producent ikke vil sætte sit navn på deres eget produkt? Hvorfor er de ikke stolte af deres produkt? Hvorfor vil de ikke opbygge et varemærke og et navn? Hvis kvaliteten på produktet er dårlig og der er mange reklamationer over kvalitet og design, så er det jo praktisk, hvis kunderne ikke ved, hvor kajakken kommer fra. Dårlige anmeldelser bliver svære at forbinde med både produkt og producent.  Og kajakkerne sælges ofte også af flere forhandlere under forskellige navne, hvilket gør det endnu sværere for kunderne at opdage problemer med kajakkerne inden køb . Resultatet er, at en dårlig kajak kan sælges gennem lang tid og gennem flere salgskanaler, uden at kunderne har mulighed for at opdage, at der er problemer og dårlige anmeldelser af produktet. Så vær forsigtig med kajakker uden producent navn eller modelnavn, eller hvor du ikke kan google andet end information fra forhandleren selv.

Kineser-kajakkerne produceres normalt i den billigste kvalitet plast og med billige komponenter i lav kvalitet. Det betyder typisk, at kajakken er blød i skroget og nemt får buler og mister sin facon. Den er nemmere at ridse og mindre slidstærk. Fodpedaler, ror og diverse fittings går hurtigere i stykker. Prøv selv at trykke på bunden og på fordækket af kajakken; hvis plasten nemt giver efter for tryk, så er det ikke godt. Nogle af kajakkerne er rimelig stive, men de er så til gengæld meget tunge. Ofte op imod 30 kg. eller over 30 kg. Ofte angives vægten lavere end den er, men prøv selv at veje kajakken. Når man bruger billig plast, så bliver man nødt til at lave kajakken tykkere og dermed tungere i skroget, for at opretholde en rimelig stivhed. 

Når man producerer kajakker i plast eller PE eller Polyethylen (kært barn har mange navne!), så er der mange faktorer, som spiller ind på slutresultatet. Mange tror, at hvis man bare har de rigtige maskiner, så kan alle producere kajakker, og så vil alle kajakker spyttet ud af samme maskine være præcis ens. Det er desværre ikke rigtig. Langt de fleste kajakker rotationsstøbes, hvilket er et håndværk, som kræver øvelse, rutine og erfaring. Det betyder også, at de bedste europæiske producenter har en omfattende kvalitetskontrol, hvor hver eneste kajak bliver målt med ultralyd og testet for at checke, at skroget har den rigtige tykkelse alle steder, og at plasten har den rigtige brudstyrke. Disse tests laves typisk enten slet ikke eller kun stikprøvevis og i begrænset omfang på de kinesiske fabrikker. Her nøjes man typisk med en visuel inspektion at skroget, hvor det er svært at opdage andet end deciderede huller i skroget. Derfor får kajakker, som burde være kasseret lige efter støbning, lov til at komme på markedet og blive solgt. Det kan i sidste ende resultere i farlige situationer på havet for brugeren af kajakken, og det betyder i hvert fald, at kajakken har en kortere levetid.

 

Skal en havkajak være over 5 meter lang eller have bestemte mål?

Det korte svar er nej. Der er ingen magiske mål, som skal overholdes for en kajak. En kajak er altid et kompromis mellem forskellige egenskaber, og der er altid fordele og ulemper ved forskellige længder og mål. Der er en teoretisk sammenhæng mellem vandlinie-længde og tophastighed. En længere vandlinielængde giver alt andet lige en højere tophastighed op til en vis grænse. Med det betyder ikke, at en længere kajak nødvendigvis er nemmere at ro ved en lavere hastighed. I et almindeligt turtempo, så er forskellen mellem kajakker i forskellig længde meget lille - ofte inden for 0,3 km/t målt på selv meget forskellige kajakker. Det giver i øvrigt ingen mening at udråbe 5 meter som særlig godt, da det handler om vandlinielængde - altså det som er nede i vandet - og ikke enderne som er over vandet. Det betyder i praksis, at næsten alle plast havkajakker på 5 meter og derover i totallængde, de har faktisk en vandlinie på under 5 meter, ofte markant under 5 meter.  Dermed er der kun meget få plastkajakker som opfylder et længdekrav på 5 meter i vandlinien, men de fleste kortere kajakker fungerer jo fint på vandet alligevel! Hvis de ikke fungerer godt, så er det i hvert ikke længden alene, som er problemet.

Men er en lang kajak så ikke mere retningsstabil? Ikke nødvendigvis - det afhænger af skrogfaconen og især af hvordan enderne på kajakken er designet. Et lige skrog med skarpe og dybe ender giver god retningsstabilitet, mens et mere buet skrog med afrundede ender, der ikke stikker dybt, giver mindre retningsstabilitet. Og det gælder uanset om kajakken er 4 meter eller 5 meter eller en helt anden længde.

Hvad med bredden? Er der en bestemt bredde, der er bedst? Igen er svaret nej. Typisk vil en smallere kajak alt andet lige være hurtigere, men også mere ustabil. En bredere kajak vil være mere stabil (sværere at kæntre), men også langsommere. Men igen er fartforskellene meget små og det afhænger i høj grad også af skrogfaconen. Et rundbundet skrog vil være mere ustabilt, men har en mindre våd overflade, hvilket giver mindre vandmodstand. En flad bund på kajakken giver mere stabilitet, men også en større våd overflade og dermed lidt mere vandmodstand. 

Det gælder altså om at finde det kompromis, som passer dig bedst. De fleste havkajakker har en bredde på mellem 50 og 65 cm. De bredeste er som sagt generelt de mest stabile, men også de langsomste, mens de smalleste er hurtigst, men også mest ustabile. De fleste vælger et kompromis et sted mellem 53 og 60 cm. Er du høj og tung, så har du brug for lidt mere bredde og stabilitet end en som er lille og let, der har et lavere tyngdepunkt.