Om os

Kano & Kajak Butikken startede i foråret 1995. Vi har lige fra starten kun koncentreret os om kajakker, kanoer og tilbehør til disse. Vi kan levere ALT til kano- og kajaksport; til gengæld sælger vi ikke friluftsudstyr, rejser, windsurfere, ski, både m.m. Vi fokuserer ene og alene - året rundt - på det vi er bedst til, nemlig kajak og kano. 

Kano & Kajak Butikken har over 2.000 forskellige varer som alle har med kano og kajak at gøre. Vi har altid -  også om vinteren - flere hundrede både på lager. I udstillingen i butikken har vi altid langt over 150 forskellige kajakker og kanoer, som du kan kigge på. Der findes ikke mange steder i Europa, hvor du finder et bedre udvalg samlet på et sted.

Vi er en fast stab året rundt og et par stykker ekstra som hjælper til om sommeren, når der er travlt. Alle er kajakroere med længere tids erfaring. Peter, som startede butikken, begyndte at ro kajak i 1980, Pernille begyndte at ro i 1985. Henning, Per, Søren og de øvrige har alle minimum 10 års erfaring på vandet.

Besøg os i butikken og få en snak eller lav din bestilling her på vores hjemmeside. Tak for besøget!