Trustpilot

Braca I Wingpagaj

3400
3.400,00 DKK

SKU: Braca I Wingpagaj

Lagerstatus: På lager / web-lager

Verdens første dråbeformede wingpagaj
Bracas hidtil mest solgte model

Maksimalt antal tegn: 1000

Loading...

* Påkrævede felter

Beskrivelse

Detaljer

Braca Sport
Braca I er den mest brugte Braca herre pagaj (stort blad). Braca I har en dråbeformet facon, som giver et mere lodret isæt af bladet, bedre greb i vandet især i starten af taget og en bedre afvikling af taget i forhold til de ældre "parallel-side" designs, hvor bladet bare er en næsten symmetrisk forlængelse af skaftet. Siden sin lancering har pagajer med denne type blade været de mest solgte af Bracas pagajer og er stadig utrolig populære. På det danske herrelandshold (i 2016) ror både Nils Boe og William Axelsen med Braca I. Lige siden 1999 er mere end 2/3 af alle medaljer med VM og OL vundet med en Braca pagaj eller paddel. Braca laver selv kulfibermåtter, som den eneste kano/kajak producent i verden. Det giver dem en enestående mulighed for at styre stivheden og kvaliteten af deres pagajer. Det er også en del af forklaringen på, hvorfor Braca er så succesrige. En anden del af forklaringen er deres utrolig dedikerede fokus på hele tiden at optimere og forbedre produktionen af pagajerne. Braca har bl.a. investeret i en meget dyr og helt unik maskine fra USA, som de bruger i deres produktion af skafter. Denne maskine i kombination med deres egen produktion af kulfiber gør, at de som den eneste pagajproducent i verden kan styre stivheden af deres skafter 100%. Hvor andre pagajproducenter tilbyder skafter i 2-3 stivheder og i øvrigt uden nogen form for mål på stivheden, så laver Braca skafter i 21 forskellige stivheder og alle med præcis, målbar angivelse af stivheden. Når du køber pagajen, så leveres den standard med den stivhed i skaftet, som Braca har erfaring for fungerer bedst og er mest efterspurgt til lige præcis den pagaj, som du har valgt. Typisk vil stivheden være større jo større bladet er. Hvis du ønsker et blødere eller stivere skaft, så skal du bare give besked. Vi har altid skafter i 10-15 forskellige stivheder på lager. Braca I fås også med "Marathon" kevlarforstærkning i bladkanten til samme pris (dog ikke i størrelse S-Minimum). Marathon versionen med forstærkning i kanten har i sagens natur mere slagstærke kanter, hvilket gør pagajen mere holdbar, men kanterne bliver også en anelse tykkere, hvilket nogle (især elite) roere ikke bryder sig om. De føler, at isættet i vandet bliver en anelse dårligere med de tykkere kanter. Braca I fås også med en MAX bladstørrelse, men dette blad er så stort, at der p.t. ikke er nogen i Danmark, som ror med denne størrelse. Vi lagerfører den derfor heller ikke. Pagajen leveres usamlet som 2 blade og et skaft inkl. smeltelim til samling. Skaftet er for langt, så du kan afkorte det til den længde, som du ønsker. Vi kan samle pagajen for dig mod en mindre betaling. Husk at oplyse ønsket længde og skrivning ved bestilling.

  • Bladstørrelse S-Minimum: 790 cm2, Minimum: 805 cm2, (Maximum: 840 cm2), vægt ca. 750 gram, 100% kulfiber i blade og skaft

Pagajen leveres usamlet. Hvis du ønsker at vi skal samle pagajen, så oplys venligst ønsket længde (ved variabel deling Fra/Til længde - kan varieres 5 cm).

VIGTIGT - Samling af pagaj
Husk at opgive ønsket længde og evt. skivning. Er du i tvivl, så ring og få råd og vejledning. Hvis du køber en pagaj og beder os om at samle den, så kan den ikke længere byttes, da den så er savet til i længde til dig. Hvis pagajen skal kunne byttes (f.eks. en gave), så skal du købe den usamlet. Vi kan altid samle den senere. Bemærk, hvis det er en polopagaj eller en Galasport pagaj, så skal du købe Epoxy lim særskilt. Epoxy lim Bracsa og Epic pagajer limer vi med smeltelim, og den er inkluderet i prisen. 

 

Fragt og levering

Lynhurtig levering med GLS til pakkeshops og erhvervsadresser til en fast lav pris på kr. 49,-

Levering til private adresser med GLS koster kr. 119,-

Levering af kajakker, faste surfboards, og andre større varer bliver leveret med vognmand til kr. 700,-

Lagervarer leveres på 1-2 hverdage og du modtager mail med trackingoplysninger når GLS har modtaget pakken.

GLS logo  GLS pakkeshop

Om Kano & Kajak Butikken

1000m2 stor fysisk butik med alt hvad du ønsker til Kano og Kajak. Kano & Kajak Butikken startede i foråret 1995. Vi har lige fra starten kun koncentreret os om kajakker, kanoer og tilbehør til disse. Vi kan levere ALT til kano- og kajaksport. Vi fokuserer ene og alene - året rundt - på det vi er bedst til, nemlig kajak og kano og special grej til at komme på vandet. 

Kano & Kajak Butikken har over 5.000 forskellige varer som alle har med kano og kajak at gøre. Vi har altid -  også om vinteren - flere hundrede både på lager. I udstillingen i butikken har vi altid langt over 150 forskellige kajakker og kanoer, som du kan kigge på. Der findes ikke mange steder i Europa, hvor du finder et bedre udvalg samlet på et sted.
Vi har kun special nørder med en særlig gejst for sporten ansat og vi elsker det vi laver. Det skinner igennem når vi skal guide dig til det rigtige udstyr. 
Vi er og bliver Danmarks største kajak butik med det største udvalg fra de bedste og største producenter! 


Vi sender varer og kajakker fra kajak.dk hver eneste dag. 

Åbningstider:
Mandag-fredag: kl. 10 - 17.30
Lørdag: kl. 10 - 14